Lokale virksomheder i spil til fremtidens projekter
Varde Kommune og ProVarde arbejder løbende med at tiltrække og udvikle store projekter, der skaber grøn omstilling, vækst og arbejdspladser i kommunen.
For at sikre, at lokale virksomheder får mulighed for at blive en del af udviklingen, præsenterer vi her et overblik over udvalgte underleverandører og samarbejdspartnere med kompetencer inden for fx byggeri, teknik, transport, rådgivning og grøn energi.
Formålet er at skabe synlighed om de lokale kompetencer, der kan indgå i større anlægs- og erhvervsprojekter – både nu og fremover.
Oversigten opdateres og vedligeholdes af ProVarde som en del af vores erhvervsservice og samarbejde med Varde Kommune, og skal understøtte:
-
Gennemsigtighed i de lokale værdikæder.
-
Samarbejde mellem virksomheder, bygherrer og udviklingsaktører.
-
Lokal forankring af vækst og grøn omstilling.
Denne side dækker flere projekter i kommunen – herunder bl.a. sektorkoblingsprojektet ved Krageris – og opdateres løbende i takt med, at nye initiativer udvikles.
Herunder kan du se udvalgte underleverandører ved at klikke på de forskellige brancher.
Vil du med på rejsen?
Kan du se, du og din virksomhed mangler på listen? Så skynd dig at tage fat i Nikolaj på nscj@provarde.dk eller +45 29445029.
